Jeg er ikke så skarp ud i det her med databaser, og jeg har forsøgt at hjælpe min far med at lave en database over medlemmerne i en nystartet svømmeklub.
Jeg har tidligere arbejdet en lille smule med PHP+MySQL, men har nu prøvet at lave databasen i base, da jeg tænkte det var nemmere?
Jeg har lavet to tabeller:
“Medlemmer” har følgende felter:
ID (Primær), Navn, Adresse, Postnr, By, Fødselsdato, Tlf, Tlf2, E-mail og Kommentarer.
Jeg har overvejet at lave et felt, som hedder hold, men det vil være uhensigtsmæssigt at søge på, hvis der er flere værdier.
“Hold” har følgende felter:
Holdnr og Holdnavn.
Jeg har overvejet at lave et felt, som hedder Deltagere, men kan igen ikke se hvordan det skulle være søgebart.
Har som en sidste udvej overvejet at lave en tabel til hvert hold, men jeg synes at det virker ualmindeligt omstændigt, og uovervejet.
Med hensyn til den problemstilling, du beskriver, med hvordan man får registreret medlemmernes tilmeldinger til de enkelte hold, så vil jeg give dig ret i, at ingen af de skitserede metoder er særlg gode.
Ud fra almindelige relationsdatabaseprincipper vil den “rigtige” måde at gøre det på vistnok være at lave en tredje tabel, f. eks. kaldet “Tilmeldinger”, med kolonnerne ID (altså medlems-ID) og Holdnr. Her kan du så registrere medlemmernes tilmeldinger til de enkelte hold. Når du så skal bruge f. eks. en holdliste med navne og medlemsnumre på deltagerne på et specifikt hold, bør det kunne laves ved at skrue en forespørgsel sammen, som “kigger ned” i alle 3 tabeller på én gang.