Formatering af dato

Kære forum,

Jeg har netop anskaffet OpenOffice.org1.1.0 og er derefter gået i gang med at dyrke en af mine kæpheste: Formatering af dato.
Jeg ønsker at bruge formatet (fx )13. marts 2004 eller 2004-03-13 eller lignende. Disse formater er beskrevet i international og i dansk standard. Disse standarder ”tillader” til gengæld ikke 13.03.2004 og13/03/2004 eller lignende formater.
I regneark (toptekst) lader det sig gøre at ”snyde” OpenOffice, ved at foregive at jeg er svensk: Indstillinger→Sprogindstillinger→Landestandard→Svensk.
I tekstdokumenter ser det ud til at fungere: Indsæt→Felter→Andre→1999-12-31. Men næste gang dokumentet bliver åbnet er datoformatet ændret til 13-03-04.
Problemet fandtes ikke i den forrige udgave af OO.
Hvad kan jeg gøre?

Dette er også en af mine. Jeg har rapporteret flere issues til OpenOffice.org Issuezilla om brug af standardformater.

Har nu genåbnet Issue 22183 (Cannot change date format in header/footer), så det vil blive rettet i fremtidige version.

For mig beholder den det valgte format både i Microsoft Windows- og Linux-udgaven af 1.1.0 på dansk (og også 1.1.1rc for den sags skyld).

Kære forum,

Til orientering:

Ved den PC jeg bruger i dag er der ingen problemer med et datoformat, som ændrer sig, når et tekstdokumentet gemmes/hentes.

Styresystemet er det samme som giver problemer på den anden PC.