Page 1 of 1

Underlig stavekontrol

Posted: 19. Aug 2005 15:05
by mads
Når jeg bruger den denske stavekontrol
er der mange underlige forslag til ellers rigtigt stavede ord, som fx der til
"usagte" bliver der foreslået "u sagte" og "usagt e"
og "normaliteten" bliver til "normalitet en".

Det har været sådan i mange versioner nu, og det gør det ret bøvlet at bruge openoffice til meget andet end korte dokumenter.

MVH - Mads

Re:Underlig stavekontrol

Posted: 23. Aug 2005 12:12
by Novice
Jeg har lige fået min første pc i en temmelig moden alder, men har ikke råd til at installere et tekstbehandlingspgr. som MS Word.
I min PC har jeg word pad som desværre er utilstrækkeligt til mit brug.
Kan jeg bruge OO som jeg ville bruge MS Word? Hvis jeg sender en mail, vedhæftet dokument skrevet i OO, kan modtager der har Word læse det uden videre? Kan modtager rette, skrive videre på det i Word?
Sikkert helt elementære spm. som jeg kan læse mig til, men hvor.
På forhånd tak for svaret.

Re:Underlig stavekontrol

Posted: 23. Aug 2005 13:19
by ovelarsen
Hejsa. :D
Man kan - når man arbejder i OpenOffice - gemme et dokument som M$ word dokument (*.doc) - men selvfølgelig er det ikke det samme som at arbejde i M$ Word - men i 98% af det brug de fleste har for tekstbehandling - er OpenOffice helt fint.
Hvordan det kommer til at se ud - til efteråret - når version 2.0 kommer - ved jeg ikke - der er måske nogle her - der kan komme med et bud på det.

Peace
:twisted:

Svar til Mads vedr. stavekontrol

Posted: 23. Aug 2005 21:32
by finngl
Det er et kendt problem. Det sker, når f. eks. 'normalitet' og 'en' begge er med i stavekontrollens ordliste, men ikke 'normaliteten'. Lidt forenklet betragtet er det et spørgsmål om at udvide ordlisten, så f. eks. 'normaliteten' også er med. Men set med danske øjne er det ikke praktisk gennemførligt at få 'alle' ord med i ordlisten, fordi vi på dansk kan lave nye ord ved at sammensætte andre ord. Heldigvis er der i ordlistens syntaks mulighed for at man kan angive at et ord kan bruges som begyndelses- eller slutord ved ordsammensætninger. Der er på et tidspunkt lavet nogle ændringer i den danske ordliste, så bl. a. alle navneord nu accepteres som både begyndelses- og slutord i ordsammensætninger. Det hjælper lidt på det, idet f. eks. 'agentvirksomhed' nu accepteres som ét ord også selvom det ikke er i ordlisten, hvis blot 'agent' og 'virksomhed' begge er i listen. Men princippet har en pris, idet mange oplagt meningsløse ordsammensætninger nu også accepteres: f. eks. 'billigboghandelsstandsforeningslivsforsikringsagentvirksomhed'.

Re: Svar til Mads vedr. stavekontrol

Posted: 22. Feb 2006 15:10
by z1terapi
finngl wrote:Det er et kendt problem. Det sker, når f. eks. 'normalitet' og 'en' begge er med i stavekontrollens ordliste, men ikke 'normaliteten'. Lidt forenklet betragtet er det et spørgsmål om at udvide ordlisten, så f. eks. 'normaliteten' også er med.

Jeg har også lige installeret OO2.O og oplevet samme problem.
Jeg synes ikke jeg havde problemet i tidligere versioner som 1.4(mener jeg den hed) Kan man ikke bare snuppe ordbogen fra den version og bruge?

mvh Thomas

Re:Underlig stavekontrol

Posted: 22. Feb 2006 19:45
by Lodahl
Tidligere versioner som 1.4(mener jeg den hed) Kan man ikke bare snuppe ordbogen fra den
Det er den samme ordbog.

Problemet er, at også ordbogsprojektet er et open source projekt. Den eneste måde at gøre den bedre på: DELTAG I ARBEJDET.

http://da.speling.org/

Re:Underlig stavekontrol

Posted: 22. Feb 2006 21:38
by z1terapi
Det er den samme ordbog.
Jamen så må jeg jo kunne løse mit problem ved hjælp af nogle indstillinger i OO, da problemet er nyt for mig. Jeg ville sådan set godt prøve at hjælpe, men jeg synes det ser utrolig svært ud, og er ikke 100 meter mester i dansk. Jeg kan godt stave, så hvis det er et spørgsmål om at kigge ord efter for stavefejl, vil jeg da gerne give en hånd :-)

mvh Thomas