Hvis du i LibreOffice Base oplever problemer med en fejlmelding, der siger noget om en ”jre defekt”, vil du opleve, at programmet i praksis er ubrugeligt, idet det ikke er muligt at oprette tabeller, og hvad kan man så bruge en database til?
Problemet opstår på 64-bit udgaver af Windows, som fejlmeldingen antyder, på grund af problemer med den installerede version af Java.
Hvis du opdaterer din Java til seneste 64 bit version (pt. jdk-8u102-windows-x64) installerer denne sig i biblioteket C:\Programmer\Java, hvor LibreOffice også ganske fint finder Java-installationen.
Problemet er blot, at LibreOffice er et 32 bits program, og derfor opstår problemerne med de funktioner, der gør brug af Java: ”jre defekt”.
Løsningen er derfor at installere en Java, der både er i 32 og 64 bit, seneste jeg fandt pt. hedder JavaSetup8u101. Men 32 bit installationen af Java bliver placeret i biblioteket C:\Programmer (x86)\Java, hvilket ikke synes at interessere LibreOffice. I OpenOffice bliver dette straks registreret som den aktivt valgte Java-version.
I LibreOffice er det derfor nødvendigt at gå ind under Funktioner>Indstillinger>Avanceret og i Java-indstillinger vælge funktionen ”Tilføj...”. Herefter vises filstrukturen. Naviger hen til C:\Programmer (X86) og marker heri mappen Java og tryk ”OK”. Nu vil Oracle Corporation ver. 1.8.0_101 (kontrollér at stien under vinduet viser placering: C:Program Files (x86)\Java\jre1.0.8_101) være markeret som den valgte version af Java, og LibreOffice kan nu bruge Java-funktioner, hvor dette er nødvendigt – Base f. eks.
Tidligere/senere versioner af Java har selvfølgelig et lidt andet versions-nummer, men humlen er, at det er vigtigt at vælge 32-bit versionen under C:\Programmer (X86) for at LibreOffice virker korrekt.
jre defekt
Redaktør: Lodahl
Re: jre defekt
Eller også kan du bare installere LibreOffice i 64-bit http://www.libreoffice.org/download/lib ... .2&lang=da
-
- Indlæg: 4
- Tilmeldt: 17. okt 2016 20:14
Re: jre defekt
Ganske glimrende ide, den har jeg bare ikke kunnet finde før.
Prøver det, tak for info!
Prøver det, tak for info!
Hvem er online
Brugere der viser dette forum: Ingen og 1 gæst