Blank skærm ved diaspræsentation

Brugerhjælp og support til præsentationer i LibreOffice Impress

Moderators: Lodahl, Jesper Krogh

Post Reply
kristoffer
Posts: 2
Joined: 11. Nov 2008 18:58

Blank skærm ved diaspræsentation

Post by kristoffer »

Hej

Undskyld med det samme hvis mit problem er behandlet andetsteds. Jeg har ikke kunnet finde det, men har ærligt talt kun ledt overfladisk.

Jeg får kun en blank (hvid) skærm, når jeg forsøger at se et diasshow. Jeg stødte på problemet, da jeg afprøvede funktionalitet og understøttelse på en .ppt-præsentation, men jeg har siden testet med selvskabte .odp'er med samme resultat.
Diassene vises fint i andre visninger, og selv i præsentationen lader der til at være det rigtige antal dias indlæst. Med andre ord: hvis der er to dias i .odp'en, skal jeg klikke mig videre to gange for at få den sorte 'click to exit'-skærm.
Jeg har ikke pillet særligt ved indstillinger, så jeg _tror_ ikke, det er mig, der har lavet rav i den. Jeg plejer at have rimelig styr på, hvad jeg laver på min computer, men tøv ikke med at sige, hvis det er mig, der er en klaphat.
Jeg har svært ved at præcisere problemet, så jeg håber, der er nogen, der er stødt på det før, eller kan fortælle mig, om jeg mangler en komponent eller lignende. Spørg endelig ind, hvis I har idéer, så undersøger jeg det.

Det skal siges, at jeg på ingen måde er Impress- eller Powerpoint-haj. Jeg bruger det faktisk så godt som aldrig, men jeg vil utroligt gerne kunne anbefale og installere OOo, hos folk der gør, med god samvittighed.

På forhånd tak,
Kristoffer
Jens S
Posts: 1091
Joined: 25. Mar 2007 22:42

Post by Jens S »

Hej Kristoffer
Velkommen i gruppen.
Jeg kiggede lidt på de internationale sider og kan se at der er flere med samme problem med forskellige versioner af OpenOffice.org, uden at der dog blev givet en løsning på problemet. Mit bedste gæt er derfor at der er konflikter med dit grafikkort. Du kan prøve forskellige ting:
1. Ændre indstillinger i grafikkortet - hvis du kan
2. Opdatere drivere
3. Gå ind i Funktioner-Indstillinger-Openoffice.org-Vis og lav ændringer på grafik-indstillinger
4. Ændre skærm, hvis du kører med 2 skærme

Prøv det, det er ikke sikkert at det hjælper.

mvh
Jens
kristoffer
Posts: 2
Joined: 11. Nov 2008 18:58

Post by kristoffer »

Hej Jens S og eventuelle andre interesserede

Tak for gættet. Yderligere tak fordi det virkede. Det var selvfølgelig det sidste, jeg prøvede, der virkede, men da det samtidig var det første også et lille tak til Fortuna.

Jeg tænkte, at en tilbagemelding var på sin plads, hvis andre har eller får samme problem.

Jeg har én skærm, så jeg droppede punkt 4. Mine drivere burde være opdaterede, og da grafikkortet fungerer problemløst på alt andet (ikke dermed sagt, at det ikke er mit grafikkort, der er problemet), hoppede jeg til punkt 3.
Under 'Tools/Options/OpenOffice.org/View' ('Funktioner/Indstillinger/OpenOffice.org/Vis') slog jeg hardwareaccelerationen fra og lod alt andet være på standardindstillingerne. Det har løst problemet for den lille håndfuld præsentationer (såvel .odp som .ppt), jeg har testet, så jeg regner med, det holder.

Igen tak, Jens.
Mvh.
Kristoffer
Post Reply