sidselbruun wrote:Undskyld, men jeg er helt lost! Jeg har sådan en lille eeePC, men jeg har ikke installeret noget Windows på den, det ligger der overhovedet ikke. Den kom med Open Office som program, og et eller andet andet styresystem. Som det måske allerede fremgår, er jeg ikke nogen ørn til computere og teknologi, men jeg er altså helt sikker på at det ikke ligger der... Er det helt galt?
Din eeePc er født med et styresystem, som enten er windows-XP eller xandros-linux
Hvis den har xandros-linux skal du gøre sådan:
tryk Ctrl-Alt-t samtidig (altså 3 taster samtidig). Der kommernu et vindue med sort baggrund frem. Øverst til venstre i det sorte område står der:
/home/user>
Hvis det ikke fungerer sådan på din eee har du ikke linux, og så må andre hjælpe.
Jeg forudsætter altså, at din eee har linux, og så skriver du i det sorte vindue:
kcontrol
og trykker på 'Enter'
Der kommer nu et nyt vindue frem. I venstre side er der en liste med menupunkter med et lille +og en lille ikon foran.
Klik på det lille + foran Tilkoblinger.
Nu kommer der en undermenu frem. Det sidste punkt i den er 'Tastaturlayout'. Klik på det!
Vinduets højre side vil nu vise dine sprogmuligheder.
Sørg for, at 'Enable keyboard layouts' er afkrydset (feltet er næsten øverts oppe).
Der er en liste med 'Available layouts' og en med 'Active layouts'.
I 'Active layouts' er der formodentlig kun vist U.S. English
Du kan nu klikke på et sprog (land) i 'Available layouts' så det bliver fremhævet. Mens det er fremhævet klikker du på knappen 'Add >>' som er nede under listen med 'Active layouts'. Det pågældende sprog smutter så over i 'Active layouts'
Du kan tilføje så mange sprog, som du har lyst til. Du kan fjerne et sprog fra 'Active layouts' ved klikke på det, og dernæst klikke på knappen '<<Remove>>'
Hvis du kun skal bruge dansk og tyrkisk, kan du fjerne engelsk fra 'Active layouts'
Til højre for de to knapper 'Add >>' og '<< Remove' er der to små knapper med en lille trekant. Du kan klikke på et sprog i 'Active layouts' så det bliver fremhævet, og med de to trekant-knapper kan du flytte det pågælden sprog op og ned i listen. Det sprog, som står øvertst i listen, er det, som er aktivt, når du starter computeren op.
Når du har valgt de sprog, du skal bruge, skal du klikke på knappen 'Anvend' nederst i vinduet. Derefter kan du lukke vinduet og det sorte vindue og du er færdig.
I statuslinien nederts på skærmen vil der nu være et lille flag, som viser det aktive sprog. Hvis du højreklikker på flaget kommer der en liste, hvori du kan skifte til et af de andre, som du har aktiveret.
Desværre kommer det lille flag ikke frem, når jeg genstarter computeren.
Så skal man igen have fat i kcontrol-vinduet og lave en fingeret ændring (vælg et sprog og fravælg det igen og tryk 'Anvend'). Hvis jeg finder en løsning på det problem, skal jeg nok komme igen.
Min eee er model 901. Men jeg går ud fra, at opskriften passer på de andre modeller også.