Page 1 of 1

Microsoft Office 2007 og OpenOffice

Posted: 6. Dec 2006 15:15
by Kurt L
Fra http://www.comon.dk/index.php/news/show/id=29286
Microsoft har frigivet sin kontorpakke Office 2007 til erhvervsbrugere den 30. november, mens private må vente indtil den 30. januar. Kontorpakken bruger et nyt filformat kaldet Open XML, der er Microsofts svar på ODF-formatet. Men problemet er, at dokumenter gemt i Open XML ikke nødvendigvis kan åbnes med andre programmer.
...
Problemet gælder også for brugere af OpenOffice.org kontorpakken, der heller ikke understøtter Open XML. Novell har annonceret et plug-in, som i det mindste skal gøre det muligt at åbne Open XML tekstdokumenter i OpenOffice.org.

Det første plugin skal være tilgængeligt i slutningen af januar, mens oversættelsesmoduler til regneark og præsentationer først kommer senere i 2007. Novell vil frigive koden som open source og indstille den til optagelse i projektet OpenOffice.org.

Men hvis man vil være helt sikker på, at modtageren kan åbne dokumenter skabt i Office 2007, er den eneste sikre vej at gemme dem i et af de ældre filformater.

Re: Microsoft Office 2007 og OpenOffice

Posted: 7. Dec 2006 11:05
by JesUltra
Novell har annonceret et plug-in, som i det mindste skal gøre det muligt at åbne Open XML tekstdokumenter i OpenOffice.org.
Kald mig bare paranoid. Men med den nye aftale mellem Microsoft og Novell, der bl.a. giver Novell frihed til at bruge Microsoft-patenterede teknologier, så kunne man være bange for, at Novell netop puttede sådan noget ind i dette plugin, således at plugin'et ikke må bruges af andre end dem, der har fået lov af Microsoft eller Novell.

Hvis det sker, så vil man med Open XML ikke være stillet meget anderledes end gammeldags Microsoft Office dokumenter. Dvs. man vil ikke vide hvor meget man i fremtiden skal betale Microsoft for fortsat at have mulighed for lovligt at åbne sine eksisterende dokumenter.

Jeg håber virkeligt at den danske regering tager sig sammen, og simpelt hen vedtager at det offentlige udelukkende skal bruge OASIS Open Document standarden. Det er ikke hensigtsmæssigt, at hele administrationen skal være i Microsofts vold, på den måde at Microsoft kan dikterer nye licensbetingelser, med truslen om at gamle dokumenter vil blive utilgængelige, hvis aftalen afbrydes.

Posted: 7. Dec 2006 16:57
by Ejnar
Novell siger, at de vil GPL'e koden:
http://www.consortiuminfo.org/standards ... 6032205199

Posted: 8. Dec 2006 11:48
by JesUltra
Ejnar wrote:Novell siger, at de vil GPL'e koden
Det kan de også sagtens, så må alle kopiere og bygge videre på den. Men om andre lovligt må KØRE programkoden, det kommer stadig an på om programkodens algoritmer er omfattet et Microsoft-patent.

Det kan lade sig gøre fordi GPL (version 2) kun omfatter ophavsret, og siger at alle skal have lov til at distribuere og modificere programkoden. GPL forhindrer ikke at udgiveren har et patent, der omfatter brugen af den frigivne programkode.

Et af målene med GPL version 3 er vistnok at tage højde for patenter, men den er stadig på tegnebrættet, og selv om den var færdig, er der ingen der siger, at Novell ville bruge version 3.