Kopiering af celleindhold uden ændring af reference celler.

Brugerhjælp og support til regneark i LibreOffice Calc

Moderator: Lodahl

Post Reply
Mogens Jæger

Kopiering af celleindhold uden ændring af reference celler.

Post by Mogens Jæger »

Hej liste.
Jeg brugte for år tilbage et regneark der hed SuperCalc (DOS)
Der kunne jeg ved kopiering af en celle med formelindhold med referencer til andre celler, under kopieringen bestemme, om referencerne skulle opdateres eller vise hen til den oprindelige celle.
Hvordan gør man her?
Håber jeg har 'forklaret' hvad jeg vil så det kan forståes :shock:
På forhånd tak for hjælp
Claus Sørensen

Re:Kopiering af celleindhold uden ændring af reference celle

Post by Claus Sørensen »

Når man refererer til celler i Calc, så kan man gøre det på fire måder.
  1. Relativ reference for både kolonne og række: =A1+2
  2. Relativ reference for kolonne og absolut reference for række: =$A1+2
  3. Absolut reference for kolonne og relativ reference for række: =A$1+2
  4. Absolut reference for både kolonne og række: =$A$1+2
En absolut reference angives altså ved at sætte et $-tegn foran kolonne- eller rækkeangivelsen for cellen.

Når man kopiere en celle, så vil det altså kun være de relative referencer, som ændres (relativt).

Når man skriver udarbejder en formel ved at klikke på de celler, som skal bruges i formlen, så kan man ved at trykke på SHIFT-F4 skifte mellem de fire typer af referencer til cellen.

Jeg håber, at jeg forstod dit spørgsmål korrekt.
Post Reply