Sætte en bestemt skrift so "Standard" i LibreOffice Writer

Brugerhjælp og support til tekstbehandling i LibreOffice Writer

Moderators: Lodahl, Ejnar

Post Reply
Jørn Rudolph
Posts: 14
Joined: 11. Jan 2016 16:48

Sætte en bestemt skrift so "Standard" i LibreOffice Writer

Post by Jørn Rudolph »

God dag ...

Ja - Kan man sætte en bestemt skrift til at være "Standard-Skrift". I LibreOffice Writer ?

Bruger tit den samme ...
Med Venlig Hilsen
Jørn Rudolph
Jørgen Rasmussen
Posts: 327
Joined: 12. Nov 2007 22:14
Location: Aarhus C

Re: Sætte en bestemt skrift so "Standard" i LibreOffice Writer

Post by Jørgen Rasmussen »

Hej Jørn

Åbn menuen Funktioner og klik på Indstillinger. klik på punktet LibreOffice Writer til venstre i vinduet, så punktet udvides. Klik på Grundlæggende skrifttyper (vestlige). Til højre i vinduet kan du nu vælge standardskrifttyper og standardskriftstørrelser.
Hilsen JR
Jørn Rudolph
Posts: 14
Joined: 11. Jan 2016 16:48

Re: Sætte en bestemt skrift so "Standard" i LibreOffice Writer

Post by Jørn Rudolph »

Jeg siger TAK - Jørgen ...
Med Venlig Hilsen
Jørn Rudolph
Jesper K Brogaard
Posts: 63
Joined: 9. Feb 2016 14:05

Re: Sætte en bestemt skrift so "Standard" i LibreOffice Writer

Post by Jesper K Brogaard »

Hwj Jørn og Jørgen

Bemærk, at standardskrifttypen kun sættes for det aktuelle dokument med Jørgens vejledning. Det næste nye dokument vil bruge den oprindelige standardskrifttype.

Hvis du vil sætte skrifttypen for alle fremtidige dokumenter, skal du rette det i standardskabelonen, som ethvert dokument som udgangspunkt oprettes ud fra:

Gå ind i Filer > Skabeloner > Håndter skabeloner
Vælg Standard-skabelonen, højreklik og vælg Rediger. Skabelonen er nu åbnet, og ligner bare et tomt dokument.
Få en oversigt over typografier ved at klikke F11 (eller vælg det i menuen Typografier)
Vælg Standardtypografi, højreklik og vælg Ændr...
Vælg fanebladet Skrifttype og vælg den ønskede skrifttype fra listen.

Når du klikker OK, vil du se, at sandsynligvis alle andre typografier også ændrer skrifttype. Det gør de fordi de baserer sig på Standardtypografien. Det kan du se ved at gå ind på en anden typografi - Ændre... > fanebladet Administration. Her vil der stå, at typografien nedarver fra Standardtypografi.

Gem skabelonen, og nu vil et nyt dokument bruge den nye skrifttype.

Venlig hilsen
Jesper
lars a
Posts: 2
Joined: 9. Sep 2025 17:55

Re: Sætte en bestemt skrift so "Standard" i LibreOffice Writer

Post by lars a »

Hej Jesper K. Brogaard
Tak for din forklaring.
Jeg har prøvet at følge dit forslag, men får beskeden af filen "Default.ott" er skrivebeskyttet. Så jeg kan ikke gøre det.
Findes der alligevel en måde at ændre standarden, for jeg vil ikke bruge den, og laver derfor mine egne skabeloner som har de indstillinger jeg ønsker. Men det ville være lettere, hvis alle tekst-dokumenter på min computer automatisk indeholdt min standard.
Håber du kan hjælpe.
Jesper K Brogaard
Posts: 63
Joined: 9. Feb 2016 14:05

Re: Sætte en bestemt skrift so "Standard" i LibreOffice Writer

Post by Jesper K Brogaard »

Hej lars a

Jeg er sikker på, at Windows er blevet mere restriktiv mht. brugerrettigheder for diverse mapper siden mit indlæg fra 2020.

"Default.ott" ligger her: C:\Program Files\LibreOffice\share\template\common\styles, og filen kan (i dag) ikke redigeres der.

Det, du skal gøre, er:
- Åbn din skabelon med dine egne formateringer (eller lav et nyt dokument, hvis du ikke har nogen)
- Gem skabelonen ved at gå til Filer -> Skabeloner -> Gem som skabelon. Giv din skabelon et sigende navn, som fx. "Min egen skabelon"
- Vælg ønsket skabelonkategori
- Sæt eventuelt flueben i Sæt som standardskabelon, hvis det er det du vil have. Hvis du har sat et flueben, vil skabelonen altså benyttes hver gang, at du opretter et nyt dokument

Dine egne skabeloner kommer til at ligge her: C:\Users\jkbro\AppData\Roaming\LibreOffice\4\user, med nye mapper herunder for hver skabelonkategori, du gør brug af.

Du kan faktisk se stierne i LibreOffice: Gå i Funktioner -> Indstillinger og vælg LibreOffice -> Stier. Undersøg selv hvilke muligheder, du har her.

Jeg håber, at du kommer videre med dine egne skabeloner, ellers spørger du bare igen.

Med venlig hilsen
Jesper
Post Reply