Konvertere t:m til decimal (t,m)

Brugerhjælp og support til regneark i LibreOffice Calc

Redaktør: Lodahl

Besvar
soren
Indlæg: 18
Tilmeldt: 12. aug 2011 17:24

Konvertere t:m til decimal (t,m)

Indlæg af soren » 26. jul 2013 10:22

Hej!

Jeg har et regneark der er udfyldt med timer og minutter i formatet T:MM, hvorved medgået tid, f.eks. 4 timer og 30 minutter vises således: "4:30"

Jeg har brug for at dette tal vises som "4,5" - altså i decimaltals-format.

Ved at ændre på formatet fra tid til procent, beregnes procenttallet korrekt. Jeg antager derfor, at LO kan "læse" tiden korrekt, men jeg kan alligevel ikke få tallet vist i decimaltalsformat.

(regnearket er en samlet opgørelse over medgået tid for arbejdsopgaver over et år, så genindtastning er kun absolut sidste udvej)
(jeg skal også lige sige at årsagen er, at regnearket skal overføres til Excel.)

Hvordan gør jeg det lettest! (Jeg skal aflevere regnearket senest 1. aug, så jeg har småtravlt -) :?

Jens S
Indlæg: 1091
Tilmeldt: 25. mar 2007 22:42

Indlæg af Jens S » 26. jul 2013 10:44

Regneark beregner en time som 1/24 af et døgn. Så du ganger bare cellen med 24.
Altså A1: 04:30
B1: =A1*24 (giver værdien 4,50)


mvh
Jens

soren
Indlæg: 18
Tilmeldt: 12. aug 2011 17:24

Indlæg af soren » 26. jul 2013 15:12

Hej Jens!

Tusind tak for hurtigt svar! :)

Kan man automatisere denne proces uden at skulle indsætte ekstra kolonner eller celler i regnearket, eller skal man stadig gå hver enkelt celle igennem?

vh
Søren

Jens S
Indlæg: 1091
Tilmeldt: 25. mar 2007 22:42

Indlæg af Jens S » 26. jul 2013 17:03

Hvis du har timeværdier stående i samme kolonne, start med at markere kolonnen (eller blot de celler med timeværdier). Indtast CTRL+M (standard formatering) og værdier ændres til de bagvedliggende værdier (som bliver brugt i beregninger).
Forsæt med CTRL+H (søg og erstat)
Søg efter: .* (punktum og stjerne)
Erstat med: =&*24
Flere indstillinger:
x kun markerede celler (pas på her du kan ødelægge hele dit regneark)
x regulære udtryk
Erstat alle

Nu skulle din kolonne med timeværdier være ændret til formler med resultat timer som decimaltal.

mvh
Jens

soren
Indlæg: 18
Tilmeldt: 12. aug 2011 17:24

Indlæg af soren » 27. jul 2013 19:49

Hej Jens!

Perfekt! Jeg går straks i gang.

Tusind tak!

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 3 gæster