Bruge standard-skabelon ved indsætning af nyt ark?

Brugerhjælp og support til regneark i LibreOffice Calc

Redaktør: Lodahl

Besvar
Taurus54
Indlæg: 44
Tilmeldt: 5. feb 2004 17:35
Geografisk sted: Sønderborg

Bruge standard-skabelon ved indsætning af nyt ark?

Indlæg af Taurus54 » 6. jan 2013 13:54

Jeg har et problem som jeg trods ihærdig søgning ikke har kunnet finde en løsning på - så en løsning eller et link vil være dejligt :-)

Bruger LibreOffice 3.5.4.2.

Jeg har lavet et regneark, som jeg har gemt som en skabelon/template med navnet StandardRegneark.ots. Denne har jeg via "Filer > Skabeloner > Administrer > Mine skabeloner" højreklikket på, og markeret "Anvend som standardskabelon".

Når jeg åbner et nyt regneark virker det fint, og jeg får et ark baseret på min egen skabelon med korrekt celleformatering af beløb osv.

Men når jeg indsætter et nyt ark i samme dokument (ved at klikke på det lille plus ned i fane-linjen), kommer der et nyt ark baseret på den indbyggede skabelon - det vil sige at tal er formateret som standard, og ikke som beløb med decimaler osv. som i min egen skabelon.

Hvorfor bliver det tilføjede ark ikke baseret på samme (min egen) skabelon som det første ark i dokumentet?
mvh
Jørgen L. Sørensen

Brugeravatar
Lodahl
Indlæg: 1960
Tilmeldt: 14. sep 2005 08:27
Geografisk sted: Storkøbenhavn
Kontakt:

Indlæg af Lodahl » 6. jan 2013 16:24

Hej Taurus54,
Det er svært at svare på uden at kende skabelonen.

Jeg vil tror at du har formateret cellerne manuelt. Hvis du i stedet anvender typografier til de forskellige formål, vil du kunne anvende typografierne på det nye ark.
Med venlig hilsen

Leif Lodahl
Blog: https://libreofficedk.blogspot.dk
LibreOffice: http://da.libreoffice.org

Taurus54
Indlæg: 44
Tilmeldt: 5. feb 2004 17:35
Geografisk sted: Sønderborg

Indlæg af Taurus54 » 6. jan 2013 20:09

Lodahl skrev:Hej Taurus54,
Jeg vil tror at du har formateret cellerne manuelt. Hvis du i stedet anvender typografier til de forskellige formål, vil du kunne anvende typografierne på det nye ark.
Hej Leif

Nemlig :-)

Jeg havde ikke tænkt på typografier i den sammenhæng, og havde derfor markeret hele arket, og dernæst gået ind i "Formater celler".

En lille test ser ud til at det nu virker som det skal, også på nye ark i filen.

Tak for hjælpen.
mvh
Jørgen L. Sørensen

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 2 gæster