Talformat for masse-angivelser

Brugerhjælp og support til regneark i LibreOffice Calc

Redaktør: Lodahl

Besvar
T-buch
Indlæg: 57
Tilmeldt: 4. jul 2008 18:40

Talformat for masse-angivelser

Indlæg af T-buch » 23. feb 2012 15:30

Lige som der findes valuta-, dato- talformater osv. findes der så også formater for masse-angivelser

Så f.eks. noget skrevet som 0,35 kg konverteres til 350 g.?
Thomas Buch

Jens S
Indlæg: 1091
Tilmeldt: 25. mar 2007 22:42

Indlæg af Jens S » 23. feb 2012 16:20

Hvis du ønsker dine numeriske værdier angivet som f.eks. 0,35 kg kan du bruge formatkoden:
Standard "kg";-Standard "kg"
og så bliver værdien vist med maks det antal decimaler du har valgt under indstillinger (Se LibreOffice Calc-Beregn-Antal decimaler)
Du kan konvertere de 0,35 kg til gram ved at bruge xls-funktionen:
KONVERTER_ADD(A1;"kg";"g")

mvh
Jens

T-buch
Indlæg: 57
Tilmeldt: 4. jul 2008 18:40

Indlæg af T-buch » 23. feb 2012 18:44

Jeg tror ikke at jeg er helt med

Jeg kunne godt tænke mig at når jeg har skrevet 0,33 kg. konverteres det om til 330 g.
Grunden er at jeg har en masse tal som er angivet på formlen "0,XX kg."
Som jeg meget gerne vil have vist som "XX0 g.".

Ligesom når jeg højreklikker på en eller flere celler og vælger "Formater celler" og laver en formatkode her under fanebladet "Tal":
D. MMMM YYYY - således at jeg fremover kan nøjes med at skrive 1.2.12 som så automatisk konverteres om til 1. februar 2012
Thomas Buch

Jens S
Indlæg: 1091
Tilmeldt: 25. mar 2007 22:42

Indlæg af Jens S » 23. feb 2012 19:13

Når du skriver 1.2.12 eller 1:4 (m.fl.) er det fortolkeren der ser på det, og derefter omdanner tallet til en værdi som regnearket kan bruge. Hvis fortolkeren ikke kan genkende noget f.eks. 0-3 eller 0,33 kg, omdannes indtastningen til tekst.

Hvis du vil ændre denne tekst (0,33 kg) til værdier, kan du bruge Søg&Erstat (ctrl+h):
Søg efter: (.*) (.*)
Erstat med: =1000*$1
x Kun det markerede
x Regulære udtryk
'Erstat alle'

Herefter kan du formatere værdierne med g

mvh
Jens

T-buch
Indlæg: 57
Tilmeldt: 4. jul 2008 18:40

Indlæg af T-buch » 23. feb 2012 22:47

Tror du må putte et par ekstra linjer på din forklaring før det giver mening for mig, beklager

I øvrigt er min genvej CTRL + ALT + F for "Søg&Erstat"
Thomas Buch

Jens S
Indlæg: 1091
Tilmeldt: 25. mar 2007 22:42

Indlæg af Jens S » 24. feb 2012 11:38

I øvrigt er min genvej CTRL + ALT + F for "Søg&Erstat"
Ja, det skifter i de forskellige versioner, men det er det samme vi snakker om.

Jeg forestiller mig at du har en kolonne med vægtangivelser som 0,35 kg, 5,25 kg, 2,12 kg osv., men hvis det er resultatet af direkte indtastning eller kopieret fra en ekstern kilde (hjemmeside el. lign), bliver det til tekst-værdier og kan ikke bruges i beregninger.
Marker kolonnen og brug så Søg&Erstat:
Søg efter: (.*) (.*) det skal være to sæt parenteser indeholdende punktum stjerne med et mellemrum imellem de 2 sæt. Punktum betyder ethvert tegn og * betyder ingen eller flere af samme type. Parenteser foretager en grupering af søgningen i 2 dele og vi ønsker kun at anvende første del (den med tallet) og det angives som $1 i Erstat. Her laver jeg det hele til en formel =1000*$1 og denne formel bliver resultatet i de enkelte celler, altså =1000*0,35, =1000*5,25, =1000*2,12 osv.
I Søg&Erstat boksen skal du trykke på 'Flere indstillinger' og sætte et hak ved 'Kun det markerede' og 'Regulære udtryk'
Hvis du glemmer at sætte et hak ved 'Kun det markerede' kan erstatningen rasere et helt regneark (husk du kan altid fortryde denne handling med ctrl+z eller Menu:Rediger-Fortryd)
Hakket ved 'Regulære udtryk' for ellers vil den ikke kunne bruge de specielle symboler i søgningen som (.*) og $1 i erstat. Se forøvrigt mere om regulære udtryk her http://wiki.services.openoffice.org/wik ... _in_Writer (gælder også Calc)

mvh
Jens

T-buch
Indlæg: 57
Tilmeldt: 4. jul 2008 18:40

Indlæg af T-buch » 24. feb 2012 12:24

Tak - det var lidt det her
x Kun det markerede
x Regulære udtryk
Som jeg ikke helt havde styr på

Du virker som om du har meget tjek på. så jeg går ikke ud fra at man kan bruge en eller anden notation for at indsætte formlen "=1000*$1" og hernæst et "g." ind til sidst, altså i en håndevending

Hvis ikke:
Hvilken notation skal jeg så herefter bruge, når jeg vil formatere med "g."?

Vil Calc herefter kunne regne med de formaterede ".g" celler (altså 252 g. + 33 g. + [........] osv?)

Tak for linket til de regex - jeg har læst en del andetsteds uden at blive voldsomt meget klogere - måske denne redegørelse gør en forskel (man tør jo håbe)
Thomas Buch

Jens S
Indlæg: 1091
Tilmeldt: 25. mar 2007 22:42

Indlæg af Jens S » 25. feb 2012 11:26

jeg går ikke ud fra at man kan bruge en eller anden notation for at indsætte formlen "=1000*$1" og hernæst et "g." ind til sidst, altså i en håndevending
Nej, en Søg&Erstat opfører sig som det var en ny indtastning, der valideres af fortolkeren og den deler det op i numeriske værdier, tekst eller formler, og tilføjer du g., vil det blive opfattet som tekst.
Hvilken notation skal jeg så herefter bruge, når jeg vil formatere med "g."
Gå til menu:Format -Celler-Tal og anvend formatkode:
Standard "g."
Godkend det med at klikke på Tilføj knappen ude til højre og så OK-knap. Denne formatering kan du overføre til andre celler ved at bruge formatpensel
Vil Calc herefter kunne regne med de formaterede ".g" celler (altså 252 g. + 33 g. + [........] osv?)
ja

mvh
Jens

T-buch
Indlæg: 57
Tilmeldt: 4. jul 2008 18:40

Indlæg af T-buch » 25. feb 2012 15:16

Ville man kunne gemme denne søg&Erstat til fremtiden?

Umiddelbart kunne man vel lave en makrooptagelse - I følge LibreOffice Hjælp står der:

2. Vælg Funktioner - Makroer - Optag makro.
Du ser den lille dialog Optag makro med kun én knap kaldet Stop optagelse.

Men under mine Makroer - findes der dog ingen optag makro

Okay til andre som kigger med - er løsningen her:

Makrooptageren i LibreOffice skal aktiveres i Funktioner - Indstillinger under Generelt. Sæt check ved Eksperimentielle funktioner
Thomas Buch

willy
Indlæg: 2
Tilmeldt: 28. feb 2012 17:44

Formler og makroer.

Indlæg af willy » 28. feb 2012 17:47

Anvendelse af optagelse af makroer i LibreOffice er begrænset
Så vidt jeg kan se, optages formler ikke i makroen som indspilles.

T-buch
Indlæg: 57
Tilmeldt: 4. jul 2008 18:40

Indlæg af T-buch » 28. feb 2012 19:04

Til mit formål (se ovenfor) virker makrooptagelsen perfekt - mean skal dog lige sørge for at markere de celler, inden man kører makroen - så man ikke får alt rettet
Thomas Buch

willy
Indlæg: 2
Tilmeldt: 28. feb 2012 17:44

Indlæg af willy » 28. feb 2012 22:33

Det er sikkert rigtigt Thomas (har endnu ikke prøvet).
Men en formel som angives med =SUM() får jeg ikke optaget i makroen.
Kan dog ikke se der skulle være begrænssninger. Men der er det :(

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 1 gæst